Skal du snart ud at rejse? Så ser du sikkert frem til en masse fantastiske oplevelser i anderledes kulturer. Det hele virker så fantastisk, men der er måske en ting, du er lidt nervøs for; nemlig din søvn?
Når man er vant til at få sin skønhedssøvn i hjemmets trygge rammer, så kan det være noget af en omvæltning at sove på hoteller i larmende storbyer eller på hostels blandt andre, snorkende rejsende. Det kan være et problem, hvis man gerne vil have så meget ud af de mange oplevelser, man forhåbentlig skal have. Men heldigvis er der nogle ting, du kan tænke over, hvis du gerne vil gøre sandsynligheden for at sove godt lidt bedre. Det kunne eksempelvis være at medbringe egen sommerdyne eller tænke mere over valg af sovested.
Vælge gode sovesteder
Først og fremmest kan du kigge lidt på de forskellige former for sovemuligheder, der er, når du skal ud at rejse. Du kan eksempelvis kigge på de anmeldelser, som de forskellige hoteller og hostels har fået, og så kan du jo i samme omgang overveje, hvor meget du rent faktisk er villig til at betale – for priserne er nemlig meget forskellige.
Disse ting er dog kun noget, du behøver at overveje, hvis du går rigtig meget op i at sove godt – der er jo nogle, som synes, det er rigtig fedt at få den fulde backpackeroplevelser, som typisk vil foregå i trange sovesale på hostels – og det er også meget billigt at rejse sådan.
Medbring din egen sommerdyne
Når man rejser til destinationer, som er meget varme, hvilket er det, som de fleste har en tendens til at gøre, så kan varmen også være et problem i forhold til at sove godt om natten. Derfor kan du overveje at medbringe din egen sommerdyne.
En sommerdyne vil ikke fylde så meget i din bagage, fordi den netop er så let. Denne lethed i sommerdynen vil desuden gøre, at du ikke kommer til at svede ligeså meget om natten, fordi den netop er lavet til at sove mere komfortabelt, når der er meget udenfor. Så forhåbentlig kan det medvirke til, at du kan sove bedre, når du rejser.
Sørg for en fornuftig og regelmæssig søvnrytme
Ligesom når du er derhjemme gælder det ligeledes for din på rejsen, at nogle sunde søvnvaner og en fast døgnrytme er rigtig godt for din søvn. Det er godt, hvis du går i seng og står op på nogenlunde samme tidspunkt hver dag, så det er eksempelvis noget, du kan prioritere, når det er muligt.
Derudover bør du også passe lidt på med at drikke for meget kaffe eller alkohol, inden du skal sove. Det kan selvfølgelig ikke garanteres hver aften, for du er jo trods alt på ferie. Men det kan i det mindste være noget, du tænker over – i hvert fald hvis du har bemærket, at din søvn på rejsen går meget ud over dit humør. Det skal jo gerne være muligt for dig at nyde, at du er afsted uden at gå og være træt hele tiden.